Behandlinger

Hos Tandlæge Saltværksvej kan vi tilbyde alle former for almindelige og kirurgiske tandbehandlinger, herunder forebyggende, bevarende, erstattende og kosmetiske tandbehandlinger og alle former for kirurgiske tand-, mund- og kæbebehandlinger hos vores specialtandlæge Lena Nørgaard her på klinikken.
Vi går op i høj hygiejnestandard og grundig tandbehandling.
På klinikken foretages alt fra simple opgaver til mere komplicerede opbygninger af et smil.

Når du besøger os kan du være sikker på at der drages omsorg for dig og at der løbende fortælles hvad der foretages i din mund under hele behandlingen. Behandling foregår altid i tæt dialog med dig.

Vi har meget store muligheder for at hjælpe dig, hvis du ikke er tilfreds med dit smil, uanset om det er tænder eller tandkød, som er problemet.
Før start får du altid et uforpligtende tilbud på de behandlingsmuligheder der findes og et prisoverslag så vi undgår ubehagelige overraskelser.
Vi kan rådgive dig og tilbyde følgende behandlinger. Hvis der er noget du vil have uddybet er du velkommen til at kontakte os.

AKUTBEHANDLING
RØNTGENOPTAGELSE
FOREBYGGENDE TANDPLEJE
KOSMETISK TANDPLEJE
TANDLÆGESKRÆK
TANDUDTRÆKNING / OPERATION
FJERNELSE AF VISDOMSTÆNDER
IMPLANTATER
RODSPIDSAMPUTATIONER
DÅRLIG ÅNDE
SYRESKADER

Tandeftersyn

Vi anbefaler at du regelmæssigt får foretaget et almindeligt tandeftersyn, så vi i tide kan opdage begyndende skader på tænderne og dermed iværksætte den nødvendige forebyggende behandling.
Ved et almindeligt tandeftersyn tilbyder vi en tandrensning, hvor vi
fjerner tandsten og renser tænderne for misfarvninger og belægninger.

Caries

Caries, en anden betagnelse for huller i tænderne, er en af de mest almindelige sygdomme, som alle mennesker kan få. Sygdommen har normalt et langsomt forløb og kan i de tidligste udviklingsstadier standses ved daglig rengøring af tænderne og brug af fluortandpasta.
Hvis et cariesangreb ikke behandles i tide, kan man få smerter, og tænderne vil efterhånden gå til grunde.
Du vil få råd og vejledning om mundhygiejne, kost og fluor, hvis der under almindelig tandeftersyn diagnosticeres begyndende huller i en eller flere tænder. Det er også muligt at fluorbehandle cariesangrebet, når du er på klinikken.
Udvikler cariesangrebet sig ind i tandbenet, vil vi oftest være nødt til at bore og fjerne det syge tandvæv og lave en fyldning. Der findes forskellige tandfyldningsmaterialer og den mest almindelige fyldningsmateriale som tandlæger anvender i dag er plast.
Plast er tandfarvet og har så gode materialemæssige egenskaber at den kan anvendes i både kind- og fortænder. Plasten binder til tanden, den limes og formes til tanden og hærdes med lys fra polymeriseringslampen. Fyldning tilpasses og finpudses og der kan tygges med tanden med det samme.
Sølvamalgam er en blanding af hårde metaller og kviksølv. Metallerne blandes lige inden de fyldes i tanden og en time efter er fyldningen hærdet og du kan tygge med tanden. Sølvamalgam må kun anvendes i de tilfælde, hvor det er åbenbart at en amalgamfyldning vil holde længere end en plastfyldning.
Glasionomercement er også tandfarvet, plastlignende fyldningsmateriale, men er ikke så slidstærkt som plast. Det anvendes først og fremmest i mælketænder. På voksne anvendes det til fyldninger langs tandkødsranden og på rodoverflader. Det har den fordel at det indeholder fluor og kan være med til at forebygge ny caries hos f.eks. personer med nedsat spytsekretion.
Til genopbygning af meget destruerede tænder laves der kroner.

KRONER

Meget destruerede tænder kan bevares med en krone. Der kan være tale om knækkede tænder, revnede eller rodbehandlede tænder, der kan med en kronebehandling bevares på længere sigt. Hvis du har en tand der er så destrueret at den ikke længere kan repareres med en plast- eller sølvamalgamfyldning er det nødvendigt at forsyne denne med en krone. En krone vil gøre tanden stærkere så den ikke knækker.
Kroner kan fremstilles i guld, porcelæn eller en kombination af metal og porcelæn, en såkaldt metalkeramik krone.
Guldkroner er de stærkeste og bedste til kindtænder, men guld er dyrt og ikke tandfarvet.
En metalkeramik krone bestå af en kerne af guld, hvorpå der brændes et lag af tandfarvet porcelæn. Den kan laves på alle tænder.
Med keramiske materialer kan man opnå et kosmetisk fortræffeligt resultat, der ikke kan skelnes fra en rigtig tand.
Porcelænskroner er til at foretrække når der laves kroner på fortænderne.

OPBYGNING

Hvis tanden er stækt destrueret f.eks. fordi den er rodbehandlet eller der mangler meget af den er det ikke muligt at få en krone til at sidde fast. Derfor er det nødvendigt at forsyne tanden med en opbygning der sidder fast i roden med en stift, inden der fremstilles en krone. Denne opbygning kan laves i plast eller guld.

BRO

En eller flere manglende tænder kan erstates med en bro.
En bro kræver naturlige tænder til at bære den. Den bliver cementeret fast på de naturlige tænder. Den sidder fast i munden, føles naturlig og som dine egne tænder.
Broer kan fremstilles i samme materialer som kroner, dvs. guld, porcelæn og metalkeramik. En billigere alternativ til en bro er en delprotese.

g4919-min

PROTESER

En protese er en erstatning for manglende tænder. En delprotese kan erstatte en enkel eller flere manglende tænder. Den sidder fast på de resterende tænder ved hjælp af bøjler. Derfor sidder den bedre fast end en helprotese, fylder mindre og kan styres bedre.
Der findes to typer delproteser.
Den billigste form er en delprotese i akryl med bøjler af hårdt stål der holder protesen fast.
Den bedste form for delprotese er en såkaldt unitor – en delprotese med støbt stel. Her er forbindelseselementet og bøjlerne støbt i metal, en legering af krom og kobolt. Det er en metal med højt styrke.
For at holde delprotesen på plads er det nødvendigt med små udslibninger i tænderne, som skader ikke tænderne da der som regel kun slibes i emaljen.
Det er en misforståelse at bøjlerne ødelægger tænderne. Tandens emalje er alt for hårdt at der kan gnaves hul i. Caries i bøjletænder skyldes altid belægninger. Grundig daglig børstning af tænderne og protesen er nødvendig for at forhindre at der kommer tandsygdomme i tænder der bærer bøjler.
Hvis ingen af dine tænder kan bevares, er det i stedet en helprotese, du skal have. Den erstatter alle tænder i kæben.

IMPLANTAT

En alternativbehandling for en eller flere manglende tænder er implantatbehandling.
Et implantat er en kunstig rod der sættes i kæben, hvorpå en krone eller bro kan sidde.
Implantatbehandling, ligesom alt andet kirurgi, foregår her på klinikken og udføres af vores dygtige specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Lena Nørgaard.

RODBEHANDLING

Smerter i tænderne kan i visse tilfælde kun fjernes ved at rodbehandle tanden.
De fleste rodbehandlinger i tanden skyldes at et hul i tanden når helt ind til nerven, så bakterier trænger ind og danner betændelse i nerven. En rodbehandling kan også være nødvendig hvis der tidligere har været et dybt hul i tanden og fyldning ligger derfor tæt på nerven. Eller hvis tanden har været udsat for et slag / traume.
I sjældne tilfælde er man nød til at rodbehandle tanden på grund af smerter fra følsomme tandhalse eller revner i tænderne.
Omkring hver tiende tand, der får sat en krone på eller støtter en bro, skal senere rodbehandles. Det skyldes, at nerven i tanden dør, hvilket kan ske dels på grund af slibningen, men også fordi tænder, der får kroner på, ofte allerede er dårlige.
Er der gået betændelse i nerven er det nødvendigt med en rodbehandling ellers vil betændelse spræde sig til rodspidsen og omkring liggende knoglevæv.
En nervebetændelse giver ofte længerevarende smerter ved varme og kulde. Smerterne føles forskelligt fra person til person, men tandpinen kan føles som smerter i øret, modsat kæbe, kæbehulen, nabotænderne og som hovedpine.
En rodspidsbetændelse giver ikke så mange symptomer, den kan ses på et røtgenbillede, tanden kan føles lidt øm ved tygning og den kan skifte farve. En rodspidsbetændelse kan udvikle sig til en tandbyld.
Ved en rodbehandling fjernes der nerve og bakterier fra rodkanalen og disse erstates med en rodfyldning.
Det er normal med forbigående smerter efter en endt rodbehandling.
Rodbehandlingen svækker desværre tanden og gøre den mere skrøbeligt. Derfor er det ofte nødvendigt at lave en krone, for at beskytte tanden fra at knække på længere sigt.

PARODONTOSE

Parodontose er tandkødsbetændelse (kronisk betændelse i tandkødet omkring tanden), der har spredt sig ned omkring tandroden. Dette medfører varigt tab af tandens fæste, tandkødslommen bliver dybere og tanden bliver løs. En ubehandlet tandkødsbetændelse kan udvikle sig til parodontose. Jo mere alvorlig parodontosen er, jo dybere bliver tandkødslommerne – og jo mere løse bliver tænderne.
Parodontose giver sjældent symptomer før problemet er alvorligt. De første symptomer kan være blødning fra tandkødet. Ved alvorlig parodontose kan tandkødet trække sig og gøre roden synlig, patienten kan opleve at tænderne flytter sig og at de får dårlig onde. Derfor er de vigtig med regelmæssige eftersyn og røntgenbilleder, da røntgenbilleder kan afsløre hvor fremskreden sygdommen er. Jo tidligere i livet parodontosen udvikler sig, jo mere alvorlig og aggressiv er den. Formålet med behandlingen af parodontose er at standse sygdommen, så tænderne ikke mister mere fæste. Dette gøres ved at få parodontosebehandling hos tandlægen eller tandplejeren, som går ud på at fjerne tandsten og bakterier ned i tandkødslommen og at rodoverfladerne afglattes. Du vil blive instrueret i at holde tænderne rene, så sygdommen ikke udvikler sig yderligere.
Det er vigtigt med regelmæssige parodontosebehandlinger hos tandlægen eller tandplejeren. Hvis man ikke får behandling for parodontosen, vil sygdommen udvikle sig og tænderne vil falde ud.

REVNER I TÆNDERNE

En infraktion i tanden er en revne i tandbenet under emaljen som kan få tanden til at gøre ondt. Det er ikke alle revner i tænder der gør ondt. I starten kan man opleve kortvarige smerter hvis man tygger noget hårdt og sejt, f.eks. noget med kerner i, eller hvis man får noget koldt på tanden. Årsagen til at man få revner i tænderne er at tænderne bliver svagere efter mange års hårdt arbejde. Revner opstå oftest i kindtænder som er svækket af et hul eller en fyldning.
Jo større fyldningen er, og jo mindre tandsubstans der er tilbage, jo lettere vil der komme en revne.
Hvis man har en ubehandlet symptomgivende revne kan tandens nerve tage skade, så det bliver nødvendigt at rodbehandle tanden.
Tanden kan i nogle tilfælde flække.
Når vi diagnosticerer en revne synes vi at det er vigtig at stabilisere tanden, så revnen ikke giver sig når man tygger, evt. ved at lave en plastfyldning i tanden og i svære tilfalde hvor der mangler meget af tandsubstans at få lavet en krone.

TANDBLEGNING

Tandblegning er en kosmetisk behandling der gør tænderne hvidere.
Externe misfarvninge på tænderne skyldes aflejringer af kaffe, te, rødvin og cigaretter.
Interne misfarvninger kommer fra en død nerve i tanden, f.eks. efter et slag på tanden.
Med alderen slides emaljen og den gullige farve fra tandbenet skinner mere igennem. Den aktive stof i blegemidler til tænderne er brintoverilte, der trænger ind i tænderne og fjerner misfarvninger.
Imens der bleges kan man få tandkødsirritation, især hvis man bruger for meget af blegemidlet og man kan få lidt ondt i tænderne i form af isninger. Det kan specielt være slemt, hvis man i forvejen har følsomme tandhalse. Det kan være nødvendigt at stoppe behandlingen eller holde en pause undervejs, men isninger vil heldigvis holde op efter et par dage.
Efter en blegning vil tænderne i de første dage være mere modtagelige for nye farvestoffer. Holdbarheden af en blegning vil afhænge af om hvor meget og hvor ofte tænderne bliver udsat for farvestoffer igen. En genblegning kan blive aktuel efter 2-4 år. Blegning foregår hjemme ved at man får fremstillet individuelt tilpassede blegeskinner. Blegning af tænderne skal altid foregå med en indledende undersøgelse og information hos en tandlæge.

BIDSKINNER

Formålet med en bidskinne er at forebygge slid på tænderne.
Øvelser for kæbeled og tyggemuskulatur

 

SYRESKADER

Vi kan reparere dine syreskader med plast.

brada1 copy
 

PLAST

FØR
k1

EFTER
k2